Ta’ en chance!

I fredags blev jeg ringet op af en mand som fortalte at jeg havde vundet i en sms konkurrence. Præmien var 2 billetter til koncert med Sanne. Nu er Sanne ikke lige en del af det musik jeg hører mest, men jeg så det som en mulighed for at komme ud og tage nogle fede koncertbilleder. Så jeg hankede op i kæreste og kamera og tog til koncert samme aften.

Kækt hilste jeg på den første security-mand, og spurgte han om regler for fotografering. Det vidste han ikke noget om, prøv at spørge længere fremme. Godt så! Længere fremme hilste jeg så på receptionisten (Koncerten var på Comwell, Kolding), han havde næste samme svar, dog med den undtagelse at han havde set folk blive smidt ud fra koncerter fordi kunstneren ikke kunne koncentrere sig pga de “store” kameraer. Nå, lidt trykket forsatte jeg så frem til den næste security-mand. Også han blev spurgt om reglerne for fotografering. Han var så noget mere “oplyst”: Man må kun fotografere med små håndholdte kameraer! Huh? Jamen, mit Nikon D300 med 70-200mm objektiv er da ikke så stort, og jeg kan betjene det næsten med én hånd… Men nej, intet hjalp…. så hele vejen tilbage og pakke kameraet ned i bilen, og så ind til koncerten igen.

Hvad gør man så? Jeg har skrevet det før: “Det bedste kamera er det du har med dig!” Frem med iPhonen og klik klik…

Kvaliteten? Tjaa, bedøm selv herunder.

Hvad vil jeg så med dette indlæg? Jeg fik en chance for at komme til koncert, og tog den. Jeg tog også en chance ved at troppe op med mit kamera. Den gik så ikke denne gang, men det gør den måske næste gang. Og oplevelsen fik mig til at tænker over, om jeg burde ha et Olympus Pen, til disse lejligheder??

Har du taget chancer? Hvornår og hvordan?

Her er mine billeder fra iPhonen:

Arbejdsplads

Der findes en masse spændende arbejdspladser rundt omkring. Jeg kom forbi en af de mere spetakulære i dag.

Ja, det er en gravko på toppen af skorstenen :) Fed udsigt han har fra sin arbejdsplads!!

Jeg havde desværre kun min 50mm med, så der er ikke noget zoom af arbejdspladsen, men huset i forgrunden er med til at illustrere hvor stor skorstenen egentlig er.

Danmarkspremiere

Ta da da da…

Drenge og piger, damer og det der er værrer, må jeg har lov til at præsentere…..

MIN NYE HJEMMESIDE:

WWW.JAKOBVIBE.DK

Den nye side er mit bud på en professionel hjemmeside, som skal være mit ansigt udadtil som fotograf. Den indeholder et udpluk af nogle af de billeder jeg har taget. Den indeholder priser, kontaktinformationer, tilbud og links til twitter og bloggen.

Jeg glæder mig til at høre din respons på siden. Kan du lide designet? Hvad med indholdet?

Model søges

Lige nu har jeg et super godt tilbud til dig! Gratis portætfotografering! Jeg er pt. ved at opbygge mit portfolio, og i den forbindelse har jeg brug nogle modeller at fotografere.

Hvad kan jeg så tilbyde dig?

Jeg skyder hovedsageligt on-location, dvs at vi finder en eller flere spændende steder, som skaber en god og passende baggrund til modellen. Dette kan både være inde og ude. Så bruger vi et par timer på at fotografere. Dette resultere i at du får en cd med redigerede billeder på, som du kan bruge frit overalt. Til fremkaldelse, Facebook, osv. Hvis billederne bruges på Internettet foretrækker jeg, at du angiver hvem der er fotograf. Bemærk at billederne må ikke videresælges uden aftale med fotografen.
De færdige billeder vil også blive brugt som en del af mit portfolio.

Denne måde at tage billeder på hedder TFP eller TFCD, TimeForPrint eller TimeForCD. Altså du donere noget tid, og får en cd med billeder ud af det.

Så mangler du eller kender du nogen der trænger til, nogle nye lækre profilbilleder, fotos til forældre eller kæreste så kontakt mig.
Send gerne en mail med dit navn, Tlf, egne ideer, og gerne et par billeder af dig selv til mig på j@kobvibe.dk

UPDATE:
Jeg er bosat i Kolding, så det er nemmere at arrangere noget, hvis du er geografisk placeret i nærheden.

Jeg glæder mig til at høre fra dig :)

Imens kan du se et par billeder fra en tidligere session on location.

1/100, f/4, 28mm, ISO 200

1/100, f/4, 70mm, ISO 200

Wet look

Kom lige i tanke om denne serie, som jeg skød i december måned, men som alt andet i den måned, flød det lidt ud i jul, ski og sne.

Lyset er noget af det mest simple, man kan lave, men med et lille tvist. Kan du gætte hvordan jeg har lavet lyset?

56mm, F/4, 1/125, iso 200

70mm, F/4, 1/125, iso 200

70mm, F/4, 1/125, iso 200

65mm, F/4, 1/125, iso 200

Nå, har du gættet lyset?

Her kommer opsætningen

Backdroppet er et bruseforhæng, reflektoren på højre side er væggen i badeværelset, og lyset er en SB800 på stativ styret med Nikon CLS.

Var det dit bud?

Workflow del 2 – Sortering og udvælgelse

Så er vi kommet til del 2 i min serie om mit workflow. Dette indlæg kommer til at handle om hvordan jeg sortere og udvælger de billeder jeg vil arbejde med.

Når jeg kommer hjem fra et shoot, har jeg typisk 200-1000 billeder med hjem. Hvis alle disse billeder skulle redigeres, så ville det tage en evighed. Derfor sortere jeg kraftigt i mængden af billeder.

Efter alle billederne er importeret i Lightroom så løber jeg følgende trin igennem for at nå frem til redigeringen, som jeg vil skrive om i del 3.

  1. Jeg laver et “Collection Set”, hvor jeg kan samle mine billeder under. Dette gøres ved menuen Library->Create Collection Set. Se screenshot 1. Hvis jeg f.eks har været ude og skyde Dorthe og Allans bryllup, så kalder jeg sættet: Dorthe og Allans Bryllup. Simpelt ;)
  2. Herefter løber jeg alle billederne igennem og vælger dem, som jeg synes er værd at arbejder videre med. Dette gøres med “p”  på tastaturet. Findes der flere fra samme vinkel, så vælger jeg det bedste af dem. Når jeg har været stakken igennem, så skulle mængden gerne være reduceret drastisk. Typisk går jeg fra 1000 til 200 på denne måde. Mange gange har man skudt 8-9 billeder af den samme situation, så vælger man bare 1 af de 9. Hvis man ved en fejl kommer til at markere et billeder, kan man Unpick med “u”.
    Så filtrere jeg mængden ved kun at vise dem, jeg har udvalgt. Dette gøres med filter-menuen i højre side. Se screenshot 2.
    Derefter markere jeg alle billederne, og trykker “CTRL+n” for at lave en ny collection i mit tidligere oprettede collection set, og kopierer de markerede billeder herover. Den nye collection kalder jeg for “Udvalgte billeder”. Nu har jeg så en collection, kun med de udvalgte billeder.
  3. Eftersom jeg er en travl mand, så vælger jeg oftest at reducere mine billeder endnu mere. Dette gør jeg ved, at angive de enkelte billeder med ratings, fra 1-5 stjerner, hvor 1 er ok, 2 er nogenlunde, 3 er mellem, 4 er godt og 5 er super. Dette gøres med tallene 1-5 på tastaturet. Så filtrere jeg endnu engang, bare på ratings denne gang. I de fleste tilfælde vælger jeg kun billeder med rating 4 eller 5. Herefter opretter jeg endnu en collection med de “gode” billeder. Se screenshot 3.
  4. Efter af have reduceret min mængde af billeder, begynder jeg så at redigere. Som jeg har skrevet tidligere, så tager jeg selve redigeringen i et andet indlæg. Så hold dig opdateret på bloggen :)

Det var lidt om min måde at udvælge og sortere mine billeder på, inden jeg starter med redigeringen.  Jeg efterhånden er god til at sortere fra, fordi det er langt fra alle billeder der er gode, men det har taget mig en del øvelse at nå dertil hvor jeg er nu.
Man får hurtigt lyst til at tage billeder med, fordi det er nu meget sjovt, selvom det er lidt rystet og sløret, og moster Oda, ser jo okay ud…. NEJ, sorter fra! På den måde ender du med guldkornene af dit arbejde. Min påstand er at folk faktisk hellere vil ha kvalitet fremfor kvantitet. “Nej, har du taget 500 billeder til moster Odas fødselsdag, lad os da se dem sammen…” NEJ! Så hellere: “Jeg har taget 20 GODE billeder fra moster Odas fødselsdag. Se her!”

Er det svært at sortere? Hvor mange billeder sortere du fra? Gør du det på en anden måde?

Design 2010

Så rykkede jeg bloggen ind i 2010 med et splinternyt design.
Jeg har fundet et design, som ser mere up-to-date ud og som også supporterer sociale medier, som twitter.

Måske har du tidligere lagt mærke til, at jeg tidligere har tilføjet mulighed for at dele mine indlæg på de sociale medier. Nu gør jeg også opmærksom på det :) Brug det, hvis du mener andre kan få noget ud af noget af det, du læser på denne side.

Derudover har jeg tilføjet en tag-cloud i flash, som skaber lidt dynamik på siden.

Hvad siger du til det? Er det 2010 eller hvad?

Workflow Del1 – Import og struktur

Jeg er blevet inspireret af en af mine læsere til at skrive om, hvordan jeg håndtere mine billeder fra kamera til print. Jeg har derfor valgt at lave en lille række af indlæg der beskriver de forskellige trin i processen.

Del 1 kommer til at handler om import af billeder fra kameraet og mappestruktur på computeren.

Jeg bruger pt. Adobe lightroom 3.0 Beta, til at håndtere billeder og til langt det meste redigering af billederne. Du kan finde beta’en her eller en trial af version 2 her

Først lidt om min datastruktur:
Adobe lightroom er installeret på min primære disk i computeren (Intern Disk 1)
Alle lightroom data gemmes på min min sekundære disk i computeren (Intern Disk 2 – 500GB)
Den daglige backup sker til min USB Disk (USB Disk – 1TB)
Den ugentlige backup sker til mit NAS (NAS Disk > 1TB)
Min import af billeder foregår til Intern Disk 2 og backup til USB Disk
Import
Ved import af billeder fra kameraet bruger jeg følgende indstillinger:

Jeg importere mine billeder fra mit hukommelseskort til min interne disk, derudover laver jeg en sekundær kopi til min USB disk. Jeg har sat lightroom op til at generere 1:1 preview, så jeg ikke skal vente på dette, når jeg sidder og redigere billederne.

Så går jeg i gang med redigering af billederne og ender typisk ud med et par stykker der kan bruges. Selve workflowet i redigerigen, vil jeg vende tilbage til i et senere indlæg.

Når jeg har fundet de billeder jeg skal bruge, enten til print eller web, så eksportere jeg dem fra lightroom. Til web eksporterer jeg i Jpg format og med følgende indstillinger:

Altså 800px på den lange kant og 200 dpi, og 100% jpg kvalitet og til en mappe der hedder “Internet”. Derudover så sætter jeg altid vandmærke på, når jeg eksportere til web. Bare en lille sikkerhed :)

Til print er det lidt forskelligt hvilke indstillingerne jeg bruger. Nogen skal ha det i jpg, andre i tiff-format, men generelt er det i fuld opløsning og med 300dpi. Generelt eksportere jeg til en mappe jeg har kaldt “Full JPG”, derunder kan jeg godt oprette mapper med mere beskrivende navne, f.eks. Dorthe og Allans Bryllup.

Jeg håber det gav et lille indblik i hvordan jeg håndtere mine billeder, fra kamera til medie. Har du nogen kommentarer til mit indlæg, eller spørgsmål, så skriv endelig.

Landskaber

I det nye år har jeg sat en masse mål for mig selv som fotograf, både personlige og faglige. Et af målene er at blive bedre til de forskellige typer fotografering. Derfor havde jeg afsat et par timer en lørdag, for at komme ud og genfinde en af de typer fotografering jeg startede med, nemlig landskabsfotografering.

Jeg startede med at køre ud i det “nye” område, som jeg kender sparsomt, for at finde nogle egnede lokationer. En tur i Marielundskoven i Kolding, var første stop. Jeg gik en lang tur, men fik aldrig fotograferet noget, som triggede min inspiration. Til trods for at der både var en skøjtesø og vejret slog om og blev helt hæderligt.

Andet stop på turen var ude på Stenderup hage, her fangede jeg med det samme jeg trådte ud af bilen, 2 svaner på flugt over himlen:

45mm, F/11, 1/320, iso 200

Så kom der rigtig gang i kameraet, og jeg skød nogle flere billeder på stedet. Her er et mere:

28mm, F/10, 1/200, iso 200

Alt i alt en flot lokation, som jeg helt sikkert skal ud og besøge igen, i foråret og evt med en model. På vejen hjem kom jeg forbi nedenstående lokation, som jeg ikke kunne lade være med at fotografere. Der er noget i billedet, som bare gør at jeg er vild med det. Hvad synes du?

28mm, F/10, 1/400, iso 200

Mit mål for dagen, var at komme ud og tage nogle landskabsbilleder, nyde naturen, og blive inspireret. Jeg nåede målet, men hvad gør du for at blive inspireret i disse vintertider?

Som noget nyt er jeg begyndt at sætte EXIF data på de billeder jeg publicere, jeg håber at dette er med øge interessen for den tekniske side af billeder, men også gøre siden mere brugbar. Hvad mener du om det?

Godt nytår

Godt nytår til alle!

Her er et par stemningsbilleder fra min ferie i de norditalienske alper, nærmere betegnet canazei. 14 dage med sne og sol gør underværker :) man føler sig helt ladet op igen bagefter.

Enjoy og bliv misundelig

Subscribe to RSS Feed Follow me on Twitter!